Opslagstavlen

  • ikon

    2 ledige pladser i sportsklassen på 7. årgang 

    Brænder du for din sport?
    Og vil du gerne kunne kombinere sport og skole,  så er sportsklassen måske noget for dig?

    Lige nu har vi 2 ledige pladser i den nuværende 7. klasse. 

    Ansøgningsfristen er 19. november kl. 8.00. 

    Der er samtaler den 3. december og det vil være muligt at starte mandag d. 10. december 2018. 


    Sportsklassen er et særligt spor for talenter i 7.-9. klasse. Her kan optages talenter fra alle idrætsgrene, og træningen er baseret på skadesforebyggende fysisk grundtræning. Du kan læse mere om sportsklasserne under menupunktet om sportsklasserne.

    Hvis du ønsker at ansøge/genansøge om en plads, skal du udfylde ansøgningsskemaet, som du finder under menupunktet, vedlægge en udtalelse fra din træner og fortælle, hvorfor du gerne vil gå i sportsklassen. Herefter vil du blive indkaldt til samtale på skolen. 

    Ansøgningsskema m.v. sendes elektronisk til [email protected] senest den 19. november 2018 kl. 8.00. Hvis du har problemer med at sende elektronisk, kan du også komme og aflevere den på skolens kontor på Marslevvej 1, 5700 Svendborg.

    Vi glæder os til at modtage din ansøgning

    Birgitte Sørensen den 08-10-2018
  • ikon
    Fokusfaget, Mig og Verden, på 9. årgang deltager i en kampagne for Børnehjælpsdagen, hvor vi samler penge ind til støtte af anbragte børn og unge.

    For at skabe fokus på kampagnen, var vi torsdag den 4. oktober i radio Diablo.

    Se radioindslaget her: https://www.facebook.com/helesydfynsradio/videos/280275255923634/

    Hvis du er blevet nysgerrig på kampagnen eller vores event den 30. oktober, så klik ind på vores facebook side https://www.facebook.com/bhd.nm9.vh/  for yderligere oplysninger.
    Kirsten Marie Lindhardtsen den 04-10-2018
  • ikon

    Åben virksomhed er et samarbejde mellem virksomheder og Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner, der skal være med til at hjælpe unge til valg af karriere og dermed uddannelse.


    D. 2. november 2018 kl. 15.- 17.30. 
     

    Fakta om Åben virksomhed:

    Ideen er, at de unge fra 8., 9. og 10. klasse samt deres forældre, ved at komme ud på virksomhederne, får indblik i, hvilke fag der er repræsenteret, får en fornemmelse af, hvad det kræver at være på en arbejdsplads, snuser til forskellige fag og de krav, der stilles. De kan stille spørgsmål til medarbejdere og få indblik i verdener, der kan være fremmede for dem.

    Åben virksomhed skal således være med til at kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen og i denne forbindelse give forældre og unge et godt udgangspunkt for dette.

    Tilmeldingsfrist d. 1. oktober på
    www.tilmeld.dk/aav2018

     

    Anne-Birgitte Sørensen den 20-09-2018
  • ikon
    Afvigelse fra den kommunale ferieplan 2018/19
    Kirsten Marie Lindhardtsen den 25-06-2018
  • ikon
    Link til Undervisningsministeriets datavarehus til opgørelser af skolens karakterdata.
    Kirsten Marie Lindhardtsen den 13-06-2018
  • ikon
    Køb af LOMA-mad, hvis I ikke har Dankort

    Ønsker I at købe LOMA-mad og ikke har Dankort, som ellers skal benyttes i bestillingen på LOMA-siden, kan I benytte skolens konto i Danske Bank, reg.nr. 4366 kontonr. 1107 4472 eller på mobilepay 34185. (Bemærk nyt erhvervsnr.)
    Dette gælder kun forældre, som ikke har Dankort.
    Det er vigtigt, at I skriver barnets navn, klasse og perioden, som der bestilles for. Derudover skal I på intra sende besked om bestillingen (med navn, klasse, uge/måned) til Anni Sørensen og Camilla Suna. Husk i mailen at nævne, hvis jeres barn har allergi eller anden hensyn skal tages.

    Deadline er den samme som i betalingssystemet - altid onsdag i ugen før bestillingen træder i kraft.


    Venlig hilsen Anni Sørensen, skolesekretær
    Anni Sørensen den 04-08-2016